Tips til opvarmning af sommerhuset i de kolde måneder

Mange danske sommerhusejere er glade for også at bruge tid i deres sommerhus uden for sæson i de kolde vintermåneder. Det er naturligvis om sommeren, at sommerhuse rundt omkring i landet bliver anvendt mest, men det er for mange alligevel rart, at man i det mindste har mulighed for at være i sit sommerhus om vinteren.

Det kan også være, at det bliver en regnfuld og kold sommer, og i så fald er det rart med lidt varme. Det kræver derfor, at sommerhuset kan varmes op, og det kan man gøre på flere forskellige måder.

Man kan for eksempel varme sit sommerhus op med en varmepumpe, eller man kan benytte sig af en radiator eller brændeovn. Foretrækker du også at kunne bruge tid med din familie eller venner i dit sommerhus hele året rundt, bør du læse med her i artiklen, hvor du finder gode tips til opvarmning af sommerhus i de kolde måneder.

De fleste sommerhusejere benytter sig af brændeovne og radiatorer

Undersøgelser viser, at brændeovnen er det redskab, som de fleste danskere benytter som opvarmningskilde i deres sommerhuse.

Vidste du..
Faktisk har hele 67% af sommerhusene rundt omkring i Danmark en brændeovn, mens 65% har elradiator, og 46% af sommerhusene er udstyret med en varmepumpe.
Kilde: Bolius / YouGov

Endelig viser en undersøgelse, at det er helt nede på 1% af de danske sommerhuse, der slet ikke er opvarmet, hvilket tyder på, at danskerne foretrækker at kunne tilbringe tid i deres sommerhuse hele året rundt – og herudover slipper man for at møde op til et fugtigt og koldt sommerhus, når vinteren er ovre.

En elradiator er nem at opsætte og varmer hurtigt op

Men hvilke opvarmningssystemer bør man således anvende i sit sommerhus?

Den mest hyppige metode, der er anvendt blandt danske sommerhusejere, er luft-til-luft varmepumpe eller elvarme, men begge metoder bliver som regel kombineret med en brændeovn.

Fordelen ved en elradiator er, at den er utrolig let og hurtig at sætte op, og udover dette er den også i stand til at varme sommerhuset hurtigt op. Ydermere kan en el radiator holde en mere jævn og konstant temperatur, eftersom de fleste modeller er udstyret med termostat.

Hos VVS-shoppen Wattoo.dk finder du en bred oversigt over radiatorer, så du kan se om der er noget som passer ind i husets interiør.

 Det bør du være opmærksom på ved køb af brændeovn

Du kan som sagt også vælge en brændeovn, når du vil have opvarmet dit sommerhus i de kolde måneder, og denne kan du købe i flere forskellige modeller.

Det vigtigste er dog, at du ender med at vælge en ovn, der passer til sommerhusets størrelse. Vælger du en for lille brændeovn, vil den nemlig ikke kunne være i stand til at varme huset ordentligt op, mens det omvendt vil blive alt for varmt og ulideligt at være i huset, hvis du køber en for stor brændeovn i forhold til sommerhusets størrelse.

Endelig kan du vælge en varmepumpe, og helst en luft-til-luft varmepumpe, og her er fordelen, at denne vil kunne udnytte varmen udenfor til at varme op inde i huset. Luften bliver desuden cirkuleret rundt i hele sommerhuset, hvilket blandt andet mindsker risikoen for husstøvmider og skimmelsvamp.

Se også med her i denne guide, hvis du ikke er ekspert i optænding:

Hvilke andre opvarmningsformer findes der?

Udover en brændeovn, radiator og varmepumpe kan du også vælge at opvarme dit sommerhus ved hjælp af enten jordvarme, oliefyr eller pillefyr.

Vælger du disse andre opvarmningsformer, skal du dog være opmærksom på, at de alle kræver, at du har en radiator fyldt med vand, og det betyder, at du er nødsaget til at lade varmen køre hele vinteren, da varmerørene ellers vil kunne sprænge grundet frosten.

Du er forhåbentlig nu en smule klogere på, hvilke opvarmningsformer du kan gøre brug af i dit sommerhus for at holde det varmt hele året rundt.

 

You may also like...