Spilleaften i sommerhuset

Når man endelig har fri og er sammen i sommerhuset (eller derhjemme), så er det skønt at tage et brætspil frem, og tage et par runder Uno, Trivial pursuit, Skip-bo eller hvilke ynglingsspil der nu er i familien.

Spil er noget af det der samler på tværs af alder, køn, kultur etc. og når man pludselig dyster omkring verdensherredømmet eller lægger strategier sammen for at vinde, så glemmer man hurtigt hverdagen og forskellighederne.

Gode hyggestunder på ferien eller helårshuset

Vi har set lidt på hvilke spil du bør have liggende i sommerhuset, for dels at sørge for, at der er lidt for enhver smag når du har gæster boende, men også for at der er noget for både voksne og børn (og børnebørn).

LÆS OGSÅ: Guide til hvidevarer i sommerhuset

Hvilke spil bør man have liggende i sommerhuset?

Der er efterhånden mange klassikere indenfor brætspil, og en af de mest kendte er Tegn og Gæt. Det er sjovt fordi det aktiverer hele familien. Både bedstefar og mindste-mand kan være med til at spille dette herlige familiespil.

Hvis du mangler lidt spil til hylden, så kan du tjekke Nordiskspil.dk, som er en dansk webshop med masser af gode brætspil og familiespil på hylderne.

Netop til sommerhuset kan et spil som Danmarksspillet være en god ide, da gæster fra hele danmark kan spille dette spil. På spillepladen kan du markere sommerhuset med en prik – sjovt lille tvist 🙂

 

Et andet godt spil er Bezzerwizzer, som faktisk er et dansk spil. Teamet bag Bezzerwizzer har også lavet spillet Quizmysteriet, som var årets familiespil i Danmark sidste år. Det er ligeledes et stærkt spil, som kan få hele familien i gang med at opklare mysteriet om hvem der er morderen.

Ellers er der også de klassiske strategispil som fx. Settlers eller hvis det godt må være lidt mere nørdet kan man se på et spil som fx. Dominion, som også er rigtig populært blandt de unge.

Er børnene mere til computerspil?

Er familien mere til elektroniske spil, så er det en god ide at have en billig bærbar stående i sommerhuset. Det kan være lidt vanskeligt at finde det bedste tilbud på nettet, men hvis du tjekker Refurb’s bærbare computere, så kan du finde en brugt computer med fuld garanti.

Det er en ret god ide netop, når det er til jeres sommerhus, da man ikke ønsker at placere en helt ny og dyr computer der, både af hensyn til at sagerne bliver brugt af mange forskellige mennesker, men også for ikke at friste lejerne (sarte sjæle) med nye sager.

Det kan anbefales at lægge et password på maskinen, som så kan noteres i lejepapirerne, sådan at der er lidt styr på hvem der benytter maskinen. Det kan være en god ide når maskinen bruges af mange forskellige personer, og på den måde kan forældre også vælge at logge ind på vegne af deres børn, så man kan styre forbruget af IT under ferier og weekender.
Læs mere her om hvordan du får computerne på nettet i sommerhuset.

Hav fx. en bærbar som har et par år på bagen stående i sommerhuset, så kan folk også komme på nettet, hvis de har glemt deres computer. En computer til et par tusind kr. er ikke den store risiko 🙂

You may also like...