Sådan gør du dit sommerhus mere attraktivt for børnefamilier

Foråret er ved at være på vej, og så bliver det for alvor tid til at tage i sommerhus med hele familien. En tur i sommerhus er særligt populært hos familier med små børn, da man på denne måde slipper for den lange transporttid med fly, tog eller i bil.

Der er en del ting du kan gøre, for at få sommerhuset børnevenligt, da mange børnefamilier er glade for at leje sommerhuse i ferierne. Det behøver ikke at kræve de helt store ændringer eller investeringer, blot nogle få justeringer kan gøre dit sommerhus langt mere børnevenligt.

Gør det børnevenligt indendørs

Hvis du vil gøre dit sommerhus mere børnevenligt, er det en god idé at starte indendørs. Noget af det vigtigste for at gøre sommerhuset børnevenligt er, at lave sovepladser til børnene. Du behøver ikke at investere i dyre tremmesenge til børnene.

Du kan købe en sammenklappelig rejseseng til børnene, som fungerer som en sammenklappelig tremmeseng. På den måde har småbørnsfamilien rig mulighed for at leje dit sommerhus.

En rejseseng er ikke specielt dyr, så hvis du vil gøre dit sommerhus ekstra børnevenligt, kan du vælge at investere i 2 styks rejsesenge.

For at gøre sommerhuset ekstra børnevenligt, er det en god idé at udstyre sommerhuset med vaskemaskine og tørretumbler. På den måde er sommerhuset praktisk for familien med små børn, som ofte har brug for en vaskemaskine til børnenes beskidte tøj, eller en tørretumbler til børnenes våde tøj.

En højstol er også uundværlig i et børnevenligt sommerhus.

Gør det børnevenligt udendørs

Hvis du ønsker at udleje dit sommerhus til børnefamilier, er det mindst lige så vigtigt at gøre udendørsarealerne børnevenlige. Lige så snart vejret er en smule godt, elsker børnene at lege udenfor. Et sikkert hit til børnenes udendørs leg er et klassisk gyngestativ.

Et gyngestativ er sjovt for børn i alle aldre, og hvis du køber et godt et, kræver det ikke den helt store vedligeholdelse for at kunne holde i mange år. Du kan både få et gyngestativ i træ eller metal, alt efter hvad du synes passer bedst til sommerhuset. Gyngerne kan ligeledes fås i forskellige materialer.

Nedenstående gyngestativ fandt vi på nettet her til 1.200 kr.

Et andet af børnenes favoritter er en sandkasse.

En sandkasse passer ligeledes til børn i mange forskellige aldre, og kan sørge for mange timers sjov og underholdning. Hvis sommerhuset ligger blandt træer, eller i et område med mange katte, kan du med fordel købe en sandkasse med låg. Hermed forbliver sandet i sandkassen rent, fordi nedfaldne blade og lignende ikke ender i sandkassen. Hvis du blot sørger for at købe sandkassen og fylde sand i, behøver du stort set ikke investere i andet.

Du kan nøjes med at købe en spand og en lille skovl, som er nok til at børnene kan få en masse sjove timer med leg i sandkassen. Når du lejer sommerhuset ud til børnefamilier kan du gøre opmærksom på, at sommerhuset har en sandkasse, og så kan familien selv medbringe lidt legetøj til sandkassen, hvis de ønsker et større udvalg.

Der findes utrolig mange gode udendørs legeting du kan købe til dit sommerhus, for at gøre det mere attraktivt for børnefamilierne, og du kan finde ting i alle prisklasser. Hvis du kunne tænke dig mere inspiration til, hvad du skal købe til udendørs leg, kan du finde mere inspiration her.

You may also like...