Malerier i feriehuset

I mit barndomshjem var væggene altid prydet med malerier. Adskillige malerier i store og små formater. De fleste af dem var malet af min bedstefar eller andre familiemedlemmer, og det var flotte oliemalerier med masser af minder knyttet til dem.

painting

Jeg er derfor vokset op med, at væggene ikke skal være alt for tomme. Bliver de det, føler jeg, at rummet bliver koldt og upersonligt. Men da jeg så flyttede hjemmefra, røg jeg pludselig i problemer, da jeg skulle til at indrette mit nye hjem. Jeg havde møblerne klar, og de blev sat pænt op, lamperne blev koblet til strøm og hængt der, hvor de skulle være, og jeg gardiner havde jeg endda også for at gøre det mere hjemligt og hyggeligt. Men alligevel manglede der noget, og så slog det mig, at det var malerierne til væggene.

Søgen efter ny væg-udsmykning

Malerierne var mine forældres og hang derfor hjemme hos dem, men hvad i alverden skulle jeg så hænge op hos mig? Jeg brugte lang tid på at gruble over det, og jeg forsøgte både at kigge hos forskellige kunsthandlere, for at se om jeg kunne finde noget kunst, som jeg kunne lide, men da jeg ikke er den store kunst-kender, var jeg ikke villig til at betale de høje priser, som kunsthandlerne forlangte, da frygt for at købe noget, som efterfølgende ville være værdiløst.

Upersonlige malerier

Jeg forsøgte efterfølgende at kigge hos nogle genbrugsbutikker, og der lykkedes det mig at finde nogle malerier, som var forholdsvis pæne og kun kostede 75 kr/stk. Jeg købte nogle stykker af dem, og han dem op. Men efter noget tid, gik det op for mig, at det heller ikke var løsningen. Selvom billederne var fine, havde det ikke den samme virkning. De manglede personlighed og minder. Eller rettere, de havde personlighed og minder, men de var knyttet til den tidligere ejer og ikke til mig. Det gik derfor op for mig, at det, der egentlig betød noget, var, at have nogle billeder med en personlig betydning for mig hængende.

Foto på lærred er fremtidens malerier

Og nu til pointen med denne lille historie: Jeg har netop set, at det er muligt at få printet et foto på lærred, så det i form og udtryk minder om et maleri, men har et ægte foto som motiv. Det synes jeg er et virkelig smart koncept. Havde jeg dengang været klar over, at man kunne fremkalde sine egne fotos på lærred, ville jeg klart have gjort det. Det er en perfekt måde at få kombineret det personlige motiv fra et fotografi med udseendet og rustikken fra et lærredsmaleri, og hvis man er typen der er vokset op i et hjem ligesom mig, ja så vil det her være den perfekte form for udsmykning til sommerhuset eller hjemmet..

You may also like...