Tips Til Internet I Sommerhuset

Engang var Internet ikke en mulighed i sommerhusene, fordi det teknisk set var meget besværligt at få installeret internetkabler i de tyndtbefolkede sommerhusområder. Samtidig var sommerhusturen forbeholdt hygge og samvær, som stod i modsætning til et stort internetforbrug.

I dag derimod er internettet nærmest en nødvendighed på ferierne, fordi den måde familien Danmark slapper af på i dag, er ved at være kollektive individuelle, hvilket betyder, at selvom man er sammen, så slapper af man hver især af med sin egen bog, film eller computerspil.

Internet

Det betyder også, at internettet er blevet et vigtigt konkurrenceparameter for de sommerhusejere, som gerne vil dække deres omkostninger ved at eje et sommerhus ved udlejning.

Hvilken Type Internet Skal Man Vælge?

Grundlæggende er der tre forskellige typer af internet, det mobile bredbånd, ADSL bredbånd og fibernet. Hvilken af de tre typer man skal vælge afhænger af behov, dækning og budget.

Det kan ikke diskuteres om et sommerhus skal have internet i år 2015, men det kan diskuteres om der skal satses på en discountforbindelse eller et superhurtigt internet.

Det mobile bredbånd er det mest ustabile alternativ af de tre ovennævnte, fordi udbredelsen af det mobile bredbånd startede i byområderne og senere har bevæget sig ud i de mere tyndtbefolkede områder af Danmark.

Masterne sender signalerne over lange afstande og signalet kan derfor blive påvirket af tæt bevoksning eller kuperet terræn.

Derfor har de fleste af teleselskaberne også et dækningskort på deres hjemmeside, så brugerne kan tjekke op på om deres område er dækket inden køb af det mobile bredbånd. Indenfor det mobile bredbånd er der også forskellige typer af signal, som der kan læses mere om her.

Fordelen ved det mobile bredbånd er, at det er nemt, kræver meget lidt af forbrugeren og kan bruges andre steder end lige præcis i sommerhuset. Ulemperne er, at dækningen kan være dårlig og det kun er den, som sidder med USB-stikket, som har internet.

Forskellen På Bredbånd Og Fibernet

Bredbånd og fibernet adskiller sig fra det mobile bredbånd ved, at ingen af dem er luftbåren, men derimod begge bliver ledt igennem ledninger. Bredbåndsløsningen kan næsten alle husstande i Danmark i dag benytte sig af, fordi det telefonnettets ledninger, som bliver anvendt.

ADSL

Fibernettet derimod kræver, at der bliver lagt nye ledninger ud til husstanden, fordi det bliver ledt igennem det som man kalder for lyslederkabel eller optisk fiber. Fordelen ved dette er, at forbrugeren får det, som bliver kaldt for symmetrisk internet, hvilket betyder, at der ingen forskel er på uploads- og downloadshastighederne.

Bredbånd derimod består af en asymmetrisk forbindelse, hvilket betyder, at uploadshastigheden er markant langsommere end downloadshastigheden.

Grunden til dette er, at bredbåndsforbindelsen benytter sig af kobberledningerne i stedet for lyslederkabel.

Fordelene ved fibernettet er, at det er et superhurtigt internet, som nærmest er umuligt at overbelaste. Dette gør det velegnet til både at downloade og uploade store filer, streame film på Netflix eller HBO eller gaming.

Ulemperne derimod er, at det ikke er tilgængeligt i hele landet, man kan samtidig blive udsat for, at der skal graves mange meter kabel ned, hvilket er en bekostelig affære.
Fibernettet er ofte det man som forbruger efterspørger i sit hjem, fordi der potentielt er mange, som benytter sig af internettet samtidigt til tunge opgaver, som f.eks. streaming af film og spil af tunge computerspil.

Behovet for fibernet er måske ikke lige så stort i et sommerhus og den ekstra omkostning med at nedgrave ledninger kan virke overflødig, når bredbåndet også kan nå nogle meget høje internethastigheder.

Den billigste løsning ville kunne laves med det mobile bredbånd og den dyreste løsning vil næsten altid være fibernettet. Her kan du se hvilke internetløsninger der er tilgængelige i de forskellige danske byer og landsdele.

Det afgørende er derfor, hvor vigtig internethastigheden og stabiliteten på internettet er i ens sommerhus, hvilket bliver afgjort af brugssituationen. Skal det være muligt at spille World of Warcraft samtidig med, at der bliver streamet film eller skal det bare være muligt at tjekke nyheder og mails?

Nøgler

Det Stærke Kodeord

Når man sætter et internet op, er det en god idé at sørge for, at det er sikret imod cyberkriminalitet eller bare generelt nas af andre.

Det er derfor vigtigt at have en unik adgangskode, så hackerne ikke har adgang til hele dit virtuelle liv, hvis de får hacket én af dine koder.

Samtidig kan man gøre livet svært for hackeren ved at blande bogstaver, tal, symboler og specialtegn. Desto længere adgangskoden er, desto langsommeligere er processen for hackerne og desto større er chancen for, at de opgiver inden de har knækket hele koden. Det er ydermere en god ide at variere store og små bogstaver.

Yderligere tips til at sikre sig i cyberspace kan findes her hos Onlime.dk

You may also like...