Ideer til at skabe god sommerstemning på terrassen

Om ganske få uger starter industriferien for mange danskere. Det er tid til at fylde bilen med bagage og sætte kursen mod et par afslappende dage i sommerhuset.

Forhåbentlig byder sommeren på mange solrige dage og lune sommeraftener der kan nyde på terrassen.
Vi har samlet et par ideer til, hvordan du kan skabe et hyggeligt miljø på terrassen for dig og din familie.

moebler

Den bløde type

Skab en blød oase på terrassen med puder og plaider på stole, bænke osv.
Hvis dine møbler er behagelige at sidde i, har du også mere lyst til at bruge dem, ligesom de gør terrassen ideel til at have besøg af gæster på.

Hvis du køber mange puder og plaider til terrassen, skal du være opmærksom på, at de hurtigt kommer til at fylde meget inde i huset, når du tager dem ind for natten eller i regnvejr.

Det kan derfor være en god ide, at have en boks stående på terrassen, som de kan opbevares i.

God stemning med Hay

Hvordan stemningen bliver på terrassen, bestemmes bla af hvilke møbler du placerer der.

Du kan skabe et feminint look på terrassen med hvidmalede træmøbler med puder i pastelfarver med blomstermotiver, vaser fyldt med smukke blomster fra haven og stager med fyrfadslys.

Er du mere til en afslappet cool stemning, så kan du skabe det med havemøblerne fra Hay’s serie “Palissade”.
Møblerne kan du se på billedet nedenfor, og de kan købes hos Trendyliving:

trendyliving

I serien finder du både en bænk, loungestole, havestole og havebord.
Serien skiller sig ud ved, at være lavet af pulverlakeret stål.
Hvis du ønsker at bløde møblerne lidt op, kan du nemt gøre det med nogle puder eller lammeskind.

Du kan også gå en helt anden vej, når du skal indrette din terrasse.
Du kan bruge de første dage af din ferie på, selv at bygge dine nye havemøbler.

Det kræver dog, at du husker at tage alt det nødvendige værktøj med ud i sommerhuset og at du gider at bruge nogle af de kostbare feriedage på at arbejde.

Du kan bygge møblerne ud af gamle treller og skabe et rustikt look på terrassen eller du kan vælge at købe noget nyt træ i et byggemarked.

Før du beslutter dig for hvilket materiale du skal bygge møblerne af, bør du undersøge, hvordan træet vedligeholdes.

Grønne planter

Det er fristende at fylde jord og grønne planter i store krukker for, at skabe hygge på terrassen. Men du bør du stille dig selv spørgsmålet, om det nu er en god ide, hvis du kun forventer at tilbringe 3 uger i sommerhuset hen over sommeren.

jord

Mange planter vil have behov for at blive vandet, hvis de er plantet i krukker.

Hvis du ikke vil risikerer, at blive skuffet næste gang du ankommer til terrassen over, at alle blomsterne er døde.
Så skal du tænke dig godt om, før du vælger dine kommende planter.

Selvom løsningen måske ikke bliver planter i krukker, så kan du stadig få noget grønt rundt om terrassen.

Du kan bygge et læhegn, der er designet til, at der skal vokse planter op af det, for at gøre det tæt.

Spørg personalet på planteskolen til råds om, hvilke planter der egner sig til at kravle op af et hegn og hvilke der kan holde til meget varme direkte i solen.

You may also like...