Hvilke forsikringer skal jeg have til mit sommerhus?

Du er langt om længe blevet sommerhusejer, som du i så mange år har drømt om at blive, men nu ligger alt det praktiske og lurer om hjørnet. Det kan være svært at finde hoved og hale i alle de forskellige ting, der skal tages stilling til både før, under og efter et sommerhuskøb, men har du allerede købt huset, så er der ikke lang vej igen. Vi vil gerne gøre det lettere for dig at få styr på alt det praktiske, så du i stedet for kan nyde dit dejlige sommerhus, roen og dets omgivelser. Derfor guider vi dig igennem de forskellige forsikringer, som du bør have til dit sommerhus. På den måde er du bedst muligt sikret imod, at der sker noget med boligen, når du ikke er der.

Hvorfor forsikringer?

I dag har vi mennesker en række forsikringer, der dækker stort set alt, hvad vi ejer, og dette inklusiv os selv. Forsikringer er vores måde at sikre os imod indbrud, uventede komplikationer, sygdom, skader og en masse andre ting, som kan være omkostningstunge og svære at håndtere, hvis de sker. Derved er det en sikring for, at vi er dækket godt ind og kan få den nødvendige hjælp i en given situation. Normalt har alle husstande en indboforsikring, der dækker din bolig op til et vist beløb, som du selv er med til at bestemme. Denne forsikring skal dække hele husstanden og dets beboere. Samtidig har vi også en ulykkesforsikring, som er en personlig forsikring, der dækker dig ved en række af forskellige skader eller ulykker. Jo mere du betaler, desto mere er du dækket ind. Det kan være, at du gerne vil være dækket i hele verden, eller også vil du bare være det i Europa og senere tilkøbe den anden funktion på enkelte rejser.

 

Forsikring i sommerhuset

I dit sommerhus kan det være en god idé at få sig en samlet pakke, der rummer alt det, som du skal og bør sikre dig imod i dit sommerhus. Du finder ofte denne mulighed som en fritidshusforsikring eller sommerhusforsikring. Her får du en række forsikringer i én og samme pakke, så du ikke selv skal finde frem til, hvilke du behøver. Vil du selv finde frem til dine forsikringer, så foreslår vi, at du får et samlet tilbud på følgende:

 

  • Indboforsikring til et sommerhus
  • Rørforsikring
  • Ansvarsforsikring
  • Kaskoforsikring
  • Brandforsikring
  • (Svampe- og insektforsikring).

 

Din indboforsikring, ansvarsforsikring og kaskoforsikring er uden tvivl de tre vigtigste forsikringer. De dækker dig imod skader, indbrud, dit erstatningsansvar på andre personer og styrker generelt din tryghed i forhold til dit nye feriehus. Også en rørforsikring kan være et godt valg i et sommerhus, da det kan være sværere for dig at opdage rørskader i tide, hvis du er så uheldig, at disse skulle dukke op.

 

Forhør dig hos din fagmand

Gør altid brug af det forsikringsselskab, som du i forvejen anvender hjemme hos dig selv. For ofte vil det være langt billigere for dig at have mange forsikringer samme sted end at have dem spredt ud over forskellige selskaber. Forhør dig også hos andre selskaber, så du altid kan få den bedste pris. Husk altid at gennemgå dine nuværende forsikringer og serviceabonnementer, så du har undersøgt, om du allerede er dækket ind på nogle af områderne. Og så kan du få lov til at spare penge hos nogle selskaber, hvis du passer godt på huset.

You may also like...