Hvad er op og ned omkring skimmelsvamp

Det er skønt at have et sommerhus man kan flygte til, når der er brug for en miniferie eller en dejlig stund væk fra hjemmet, men glæden kan hurtigt bremses, hvis man mødes af skimmelsvamp.

Skimmelsvamp i sommerhuset er helt normalt og ses desværre ofte, men der er råd for, hvordan man kan bekæmpe det.

Find kilden til skimmelsvampen

Et sommerhus står ofte tomt i længere perioder, og alt imens man ikke anvender sommerhuset bliver indeklimaet i selve boligen det perfekte tilhørssted for skimmelsvamp.

Når man kommer sit sommerhus, og der ikke har været nogen længe, har det ofte en speciel lugt, en lidt ”klam” følelse i luften og det er selvfølgelig koldt.

Dette kølige klima, hvor der ikke er blevet luftet ud giver de optimale levebetingelser for skimmelsvamp, som virkelig trives.

Hvis der oveni det også har været vandskade i form af sprængte vandrør eller at der er kommet vand ind efter kraftig regn, topper det blot de perfekte levebetingelser, og hjælper skimmelsvampen endnu bedre på vej.

Inden du kan bekæmpe den, skal du naturligvis lokalisere udbruddet samt kilden, så du kan eliminere den og komme af med svampen. Det kan også være en god ide at tjekke bag hvidevarer og inde i skabe, hvor der ofte kan samle sig fugt over tid. Se fx. denne guide til hvidevarer i sommerhuset.

Bekæmp skimmelsvamp

Når kilden er fundet skal skimmelsvampen bekæmpes og her kan man starte med at desinficere med klorin eller rodalon i en tyve minutters tid, så området er neutralt igen

Dette betyder dog ikke, at det ikke vil komme igen enten der, eller et andet sted – derfor skal man give de dårligste betingelser for at skimmelsvampen kan trives. Dette gøres ved at sætte termostaten til at varme en smule, så temperaturen holdes omkring 8-10 grader.

Man kan også hænge fugtposer op, så fugten absorberes af dem frem for at sætte sig som miljø for skimmelsvamp. Det er også en god idé at sørge for udluftning.

Hvis man ikke har mulighed for selv at køre op i ny og næ, er det smart at få en i nabolaget til at kigge til sommerhuset og sørge for at få luftet ud.

Hvordan ved du, at der er skimmelsvamp?

De fleste oplever irritation i luftvejene eller øjnene samt hovedpine og en følelse af svimmelhed. Er der ikke grund til disse situationer, skal man mistænke skimmelsvamp.

Man kan gå til lægen og få lavet en priktest, men det vigtigste er at fjerne sig fra miljøet, hvor skimmelsvampen hersker.

Få masser af frisk luft og forsøg selvfølgelig ved hjælp af ovenstående råd at fjerne problemet, så man atter kan opholde sig i f.eks. sit sommerhus. Læs mere omkring skimmelsvamp her. Du kan også tjekke denne side med flere gode henvisninger til sites omkring bolig og interiør.

You may also like...