3 gode gør-det-selv projekter til næste sæson i sommerhuset

Året sommerhus sæson nærmer sig. Fra d. 1. april kan du igen flytte ud i huset og gå igang med årets spændende gør-det-selv projekter.

Vi vil her give dig 3 bud på hvilket projekter, der kan gøre dit sommerhus til et endnu bedre sted, at opholde sig.

Byg et shelter

Byg et shelter, hvis du ejer et sommerhus med en stor grund. Til familien der nyder at være udenfor, er det oplagt at bygge et shelter.

Det giver mulighed for at sove udendørs på en komfortabel måde, da sovepladsen er hævet over jorden. Udover at det giver en ekstra soveplads, kan det også bruges som et legehus for børn.

Før du går i gang med byggeprojektet, skal du finde ud af, hvor det skal placeres på grunden.

Find et sted med rigelig sol, og hvor der er læ. Har du allerede en bålplads, kan det være en god ide at placere shelteret i nærheden af denne, da det kan være hyggeligt, at sidde i det og kigge på bålet.

30fbebcba1beb4e32d4896096f6e6d7e

(foto fra pinterest)

Beslut dig for om det skal have et græstag eller om det skal bygges med tagpap.

Hvilket look passer bedst ind på din grund?

Er der græstag på dit sommerhus, er det oplagt at have græstag på shelteret, dermed falder det også bedre i et med naturen. Et shelter kan købes som et samlesæt hos flere savværker.

De leverer alt hvad du har brug for til bygningen med sammen med vejledende tegninger. Alt efter kvalitet og størrelse ligger prisen på ca 6.000 kr og op efter.

Sæt en markise og et læhegn op

At være i sommerhus er ensbetydende med mange gode timer på terrassen. Derfor skal der være mulighed for at sidde ude og nyde frokosten, uden at bliver forstyrret af vind og solens skarpe stråler.

Lad årets projekt være, at du får optimeret pladsen på terrassen, så familien kan nyde den flest mulig timer i løbet af sommeren.

En markise og et læhegn kan du selv montere. Hvis du har ejet dit sommerhus i flere sæsoner, så ved du med sikkerhed, hvor det plejer at blæse køligt fra, når du sidder og nyder kaffen på terrassen.

awning

Vælg et læhegn der passer til huset, og en sværhedsgrad der stemmer overnes med dine håndværksmæssige evner.

Den letteste løsning er at købe et flettet hegn eller et hegn af lameller på trærammer, der monteres på stolper.

Leder du efter et projekt der tager lidt længere tid, og hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg på det, kan du i stedet bygge et hegn af rafter eller du kan flette dit eget pilehegn.

Markisen kan du monterer på en lodret væg med en højde på mindst 2,5 meter, eller på et spær hvor den monteres foran tagrenden.

Hos Markiseeksperten kan du finde markiser, der kan styres ved hjælp af en fjernbetjening.  Mangler du lys på terrassen, kan du købe en markise med en spotskinne, på den måde løser du to opgaver på en gang.

Byg et højbed

19614c8eba80aa96ca9206b5e6b0d2f1

Byg et højbed eller to hvis du bor fast i dit sommerhus sommeren igennem eller hvis du vil give dine gæster muligheden for, at være selvforsynende med krydderurter.

Rundt om de fleste sommerhuse er der ikke en decideret have, da det ikke er meningen, at man skal bruge tid på havearbejde, når man er i sommerhuset for at slappe af.

Et højbed er dog meget nemt at luge, da det ikke er særligt stort og da det har en god arbejdshøjde.

Højbede er lette at bygge. I de fleste byggemarkeder er det muligt at købe sider af træ, det eneste du skal gøre er at skrue siderne sammen, fylde jord i, plante planter og dit bed er klar til brug.

Har du nogle gamle træbrædder liggende, kan du også designe dit eget højbed.

Vær opmærksom på bredden når du bygger det, da det er pratisk, at kunne når ind til midten af det fra begge sider.

I et bed bygget af gamle byggematerialer kan du fx plante buske, og bruge bedet som læhegn på terrassen.

Vær opmærksom på at bruge planter der ikke kræver meget vand, da der sandsynligvis vil være længere perioder, hvor du ikke er i huset.

You may also like...