Bør jeg tillade hunde og andre husdyr i sommerhuset?

Læs med her, og se hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at tillade hunde i sommerhuset.

Overvej et hegn
Det er vigtigt at tænke over placeringen af sommerhuset, samt om sommerhuset indbefatter en indhegnet have.

Hvis I er bange for at hunden løber væk, eller er meget nysgerrig, er det en smart idé at sørge for at sommerhuset har en lille løbegård eller indhegning.

På den måde kan lejere og naboer slappe af, og blot lade det skønne kræ løbe rundt for sig selv.

Tjek med grundejerforeninger og udlejningsfirmaet
Der vil ofte være nogle regler lokalt for at lufte hunden, og udlejningsfirmaer har også ofte holdninger til husdyr. Der kan fx. være bureauer, som ikke ønsker kæledyr pga. allergi hos de næste lejere og den slags.

Det er vigtigt at gøre sig bekendt med områdets regler for hundeluftning, og sikre sig at der er områder hvor kæledyrene kan frit løbe rundt med eller uden snor.

Sørg for at skilte med reglerne i huset, så det er tydeligt for lejerne hvad de må og ikke må.

Kendte rutiner
Når der holdes ferie væk hjemmefra, er det vigtigt at bibeholde de faste rutiner, som hunden kender.

Samme morgengåtur, samme hundefoder, gerne samme tidspunkt på dagen som hjemme, og træning, leg samt opmærksomhed som i hverdagen.

Husk at det er lejers valg at medbringe hunden på ferie, men det er vigtigt at tilbyde faciliteter som hundekurv og madskåle, mens hundefoder naturligvis medbringes af lejer.

Hundeskilt
Generelt er det en god idé kræve hundeskilt, med navn og telefonnummer på ejer af hunden. Hunde kan agere anderledes end normalt, og er uheldet ude, er det rart at vide, at finder af hunden, altid kan få fat i ejer.

You may also like...