3 tips til et romantisk soveværelse

Sommerhuset er stedet, hvor I tager hen for at slappe af og nyde hinandens selskab. Det er stedet, hvor tiden står stille, og som oser af romantik. Men hvordan får I nu lige skabt den helt rette romantiske stemning i soveværelset?

Skal der bare en masse levende lys og dæmpet belysning til? Ikke helt. Eller det skal der naturligvis o gså til, men det er mindst lige så vigtigt, at I får lavet den rette romantiske indretning!

Derfor giver vi dig her 3 tips til at indrette jeres helt eget og romantiske soveværelse.

Find jeres stil

Der findes masser af forskellige romantiske stile, som I kan lade jer inspirere af. Herunder er de 3 mest almindelige.

Den klassiske stil er med masser af blomster, blonder og flæser og puder og gardiner i blomstrede mønstre. Farverne er typisk ensartede. I kan med fordel have hvide træmøbler, da de passer rigtig godt til!

romance

Den moderne stil er mere afdæmpet, og der er skruet en del ned for blomsterne. Her er der fokus på det enkle og elegante med minimalistiske farver og fine detaljer, fx. sølvæsker og lysestager i sølv.

I den eksotiske stil er I mere fri. Her handler det typisk om at kræse for sanserne med spændende og udenlandske dufte, og selve indretningen må gerne have spændende og levende farver, fx. brun og orange eller grøn. I kan også vælge materialer som giver en stemning fra fjerne lande, fx. ved at bruge meget mørkt træ eller bambus, holde et lille appelsintræ e.l.

Find mere inspiration til romantiske soveværelser og se billeder

Gør soveværelset personligt

Soveværelset er det mest private sted i hele sommerhuset. Det er primært jer, der skal være der, og derfor er det et oplagt sted at have nogle ting sammen, der bringer gode minder ­ eller måske blussende kinder

Det kan fx. være rejseminder eller minder fra vigtige begivenheder sammen. Bryllupsfotos, fødselsdagsbilleder osv.

Vælg de rette (romantiske) gardiner

Skal soveværelset være romantisk, er der 2 gardinløsninger, der fungerer bedre end alle andre!

Den første mulighed er plisserede og mørke rulle-­ og foldegardiner. Dem ser man rigtig meget i den moderne stil, fordi de både tilfører elegance og er effektive til at holde lyde og lyset ude.

Den anden mulighed er de voluminøse gardiner. De er specielt meget populære i den klassiske stil, da de har noget eventyrligt og “prinsesse­-agtigt” over sig og giver en helt fantastisk hygge. Særligt når vinden får gardinerne til at blafre, mens I selv putter under dynen.

Problemet med de voluminøse gardiner er dog, at de kræver en vis plads ­ ellers kommer rummet til at drukne i gardinerne.

Derfor egner de sig bedst til store herskabsvillaer og ikke almindelige parcelhuse.

You may also like...